Sikke et hold!

Revyholdet 2009Tre garvede skuespillere, et nyt sprudlende multitalent, en kendt og anerkendt instruktør plus tre dygtige musikere. - Der er grund til at glæde sig til løjerne på scenen i Tornøes Hotel.

 

På scenen

Sonja Oppenhagen, skuespiller
Max Hansen, skuespiller
Christine Gaski, skuespiller
Mads Nørby, revydirektør og skuespiller

Instruktør

Kasper Wilton, direktør Odense Teater

Musikken

Anja Mathiesen, kapelmester
Andreas Lassithiotakis, bassist
Emil Gemmer Kromann, trommeslager


Sonja OppenhagenSonja Oppenhagen

Sonja Oppenhagen er uddannet på Odense Teater, og så har hun spillet revy siden1974. I årene 1976, 1978, 1980 og 1988 spillede hun i Glassalen i Tivoli med blandt andre Dirch Passer, Ulf Pilgaard, Jørgen Ryg og Claus Ryskær.

Revyscenerne i Holstebro, Hjørring og Århus har også haft fornøjelse af kunstneren, som i øvrigt modtog Osvand Helmuts mindelegat i 1979. Sonja Oppenhagen har spillet et væld af både alvorlige og sjove roller og har optrådt på stort set samtlige landets scener.

Fra tv huskes hun måske bedst som Vicki Arnesen i serien Matador. Medvirken i Huset på Christianshavn, Taxa, Langt fra Las Vegas, julekalendere og meget andet står også på Sonjas CV. Tv- og radiosatire som Uha-uha og Ugen der gak, spillefilm og altså nu også i Kerteminderevyen!


Max HansenMax Hansen

debuterede som 11-årig i operaen ”Boris Gudonov” på Det Kongelige Teater i København. Derefter spillede han del roller - både på teatre og i TV - bl.a. piccoloen i ”Sommer i Tyrol” på Falconer Scenen.

Som voksen var han i fire år tilknyttet ensemblet på Ålborg Teater. Herefter fulgte adskillige års fastansættelse på Folketeatret i København. Efterfølgende har Max spillet på de fleste danske scener; senest i den anmelderroste ”Min Familie” på Betty Nansen Teatret. Ind i mellem har der været plads i kalenderen til revy; Cirkusrevyen, Nykøbing Falster Revyen, Rottefælden, Bornholmerrevyen, Århus Revyen, Kolding Revyen og så videre – faktisk er det blevet til hele 25 reyver for Max, der har modtaget den fornemste pris man kan få som revykunstner; nemlig ”Årets Dirch”.

Både musicals, klassisk repertoire, tv-serier, film og radio er hjemmebaner for Max Hansen. Nu får også Kerteminderevyens publikum mulighed for at nyde skuespillerens utallige talenter.


Christine GaskiChristine Gaski

er nyuddannet fra Skuespillerskolen i Odense i 2008. CV’et bliver langt; for hun har haft rigtig travlt, siden hun sluttede på skolen. Hun har blandt andet medvirket i teatrets opsætning af ”Et juleeventyr” i 2006, og også Odense Internationale Musikteater har haft bud efter det unge talent til en rolle i forestillingen ”Cosa Nostra” i 2007. Hun synger som en engel, og måske også derfor bad Odense Symfoniorkester hende væres solist ved tre ”Johannes Møllehave Ønskekoncerter.

I 2008 var hun med i kabareten ”Lyst” på Odense Teater, i Skægspires ”Elin – den stærkeste i verden”, lige som hun fik lov til at svinge sig i flagstangen som Ida i ”Fest i Lønneberg” på Odense Teater. Barometret står på højt humør hos Christine, der nu skal slå sine folder på scenen på Tornøes Hotel.


Mads NørbyMads Nørby

Også Mads Nørby er uddannet ved Skuespillerskolen ved Odense Teater, hvor han blandt andet har haft fornøjelsen af at sætte sin egen Trille-kabaret op i 2008. Her spillede ”En lille bunke krummer” for fulde huse. Derfra er der et stykke til ”12 møder med et vidunderbarn”, ”Ordet” og ”Erasmus Montanus” – for at nævne enkelte opgaver på Odense Teater.

På andre scener har Mads blandt andet spillet ”Birdy”, ”Biedermann og Brandstifterne” og har medvirket på film og tv i ”At kende sandheden”, ”Taxa” og ”Operation Kirsebærsten”.

Og så har han ikke at forglemme været instruktør på Kerteminderevyen i 2005 og 2006 og kan nu fejre fem års jubilæum som revyboss i den kønne kystby.


Anja MathiesenKapelmester Anja Mathiesen

studerer på Det Fynske Musikkonservatoriums folkemusiklinje, hvor hun svinger saxofonen og alle andre instrumenter, som hun ikke lade ligge. Orglet for eksempel, som hun også har uddannet sig i at betjene.

Lige nu spiller hun tenor sax i The Young Blues Brothers, folk i bigbandet Wood’n Shoe og klaver og sax i gruppen Bardo. Anja underviser også; på Musikteaterskolen og Lilleskolen i Odense. Hvad hun laver om søndagen? Jo, der synger hun i Fredens Kirke i Odense.

I 2008 var Anja kapelmester i Kerteminderevyen – og hun glæder sig til et comeback med sine to musikalske venner; Emil og Andreas.


Andreas LassithiotakisAndreas Lassithiotakis

er elev på Det Fynske Musikkonservatorium og har bagagen fuld af musikalsk erfaring inden for alle genrer fra musicals til klassisk repertoire, dinnerjazz og gallamusik, som solist på kontrabas til natgudstjenester.

Han har desuden arrangeret og medkomponeret viser til Dansk skolesangbog, lige som han skræddersyr musik til specielle gudstjenester.

Lige nu spiller han med rockbandet Den fjerde væg og underviser i teori, rytmik og hørelære. Lær ham at kende på cd’erne; Basiru Suso fra 2008 og Den fjerde væg -  med alle vinkler i samme retning 2009.


Emil Gemmer KromannEmil Gemmer Kromann

er revyens benjamin, og han er hjertelig velkommen med sin musikalitet og sit gode humør.

Han spiller med i Young Blues Brothers sammen med Anja Mathiesen og bruger ellers stort set al sin tid på at spille i det unge rock-funk band Them Socks og i Balleband – Mariann’ tha gogoz  (forstå det, hvem der kan). Nu skal han jonglere med instrumenterne som revymusikus – vi glæder os!


Kasper WiltonKasper Wilton

Kasper Wilton debuterede som instruktør på Vintapper Teatret i Odense. I 1996 blev han chef for Vendsyssel Teater i Hjørring, og siden 2000 har han været direktør for Odense Teater. Kasper har instrueret på de fleste teatre i Danmark i genrer fra Tjekhov til Holberg og udenlandske dramatikere fra Pinter til Cartwright. I de senere år har han instrueret opera bl.a. ”Liden Kirsten”, ”Jægerbruden” og ”Siegfried”.  På Odense Teater bl.a. ”Cyrano de Bergerac”, ”Hagbard og Signe”, ”Tørklædemonologerne” og ”Sommer i Tyrol”.

I foråret 2009 står der kystby og revy på hans program, når han kaster sig over ”Så er der bid” – og det er der i den grad!